– Så tag dig dog sammen og få et taxakørekort, sagde Fjolle-Kjeld til Jens Bresling for snart 17 år siden. Fjolle-Kjeld, landskendt fra TV-serien ”Balladen om Kolonihaven,” var også taxachauffør og god bekendt af Jens.

Jens havde da kørt lastbil i 23 år for Aalborg Portland. Hans afdeling blev solgt fra, og han blev fyret. Han ville fortsætte med at køre, så han fulgte Fjolle-Kjelds råd.

– Er det bare dig, sagde en del af hans nye kolleger, da de så ham. Dengang han kørte lastbil, havde de jo så ofte kørt ham hjem fra Bar Mallorca midt i Aalborg fredag og lørdag nat.

Jens samler mig op i Nørre Sundby i sin Mercedes 300 hybrid. Han smiler meget, når han fortæller, så der kommer fine rynker i hans øjenkroge.  

Vi kører på benzin, ham der kørte bilen i nat, kørte batteriet fladt: En los fra Aalborg til Esbjerg. De ture er der mange af, ofte ligger losen og sover på bagsædet for at være frisk, når han skal til vands:

– De skal måske op og have et skib fra den russiske skyggeflåde igennem. Gamle skibe, elendig mad: vand og grød!

Som taxachauffør møder Jens mange meget forskellige mennesker, og han har en stor viden om både for- og bagside af den by, han kører i.

Skibsredersøn

Jens Bresling er 61, fra Faaborg, søn af en skibsreder: Nielsen & Bresling. Hans far, Poul Bresling, havde egentlig gerne set Jens som reder. Men i folkeskolen var Jens i erhvervspraktik i et vognmandsfirma, og på handelsskolen bemærkede en studievejleder: ”Du er jo ved at kravle ud af vinduet, når der er en lastbil på parkeringspladsen.” Han foreslog en chaufføruddannelse, og det førte til ansættelse i Aalborg Portland.

Vi passerer en lastbil med en entreprenørmaskine på anhængeren og et følgekøretøj:

– Det er rart at have sådan én med, han har tjek på ruten, fortæller Jens.

Følgekøretøjet kører frem foran lastbilen:

– Han skal nok op og lukke rundkørslen, så lastbilen kan komme rundt.

Vi kører ad Sønderbro, der er vejarbejde. Jens fortæller, at det er kloakering med to spor, separat spor til kloakvand og brugsvand. Han ved, hvornår det begyndte, hvornår det slutter, og hvornår på dagen det er bedst at finde en anden rute.

Vi kører ud i den lillebitte havn, hvor færgen til Egholm går. Her holder Jens ofte frokostpause. Aalborg Taxa har ikke en frokoststue, og Jens har det egentlig meget godt med at sidde for sig selv og spise. Der var engang, hvor et måltid kunne være et krus kaffe og fire doughnuts med chokolade, og resten af døgnets måltider var fastfood. Det gav overvægt og sukkersyge:

– Jeg er nødt til at spise sundt!

Jens har det under kontrol. Han er nede på 106 kg, hvilket er tæt på ok for en mand på 2 meter. Han har taget medicin mod overvægt, spiser sundt med mange små måltider, og han går meget. Hver aften: en tur alene, 3 – 4 km. Sammen med andre: Ture på 10 – 12 km hvor han finder nogle at gå med i en Facebook-gruppe for singler. Det kan være en tur om Vilsted Sø ved Løgstør:

– Vi har aftalt i forvejen, hvem der har kaffe og kage med.

På scenen

Vi kører forbi forstaden Visse. Her lå engang en teaterforening, hvor Jens i mange år øvede én gang ugentligt og spillede med i den årlige forestilling. Senest var han Professor Hinzelman i Sommer i Tyrol. Han var også med i vikingespillene på Lindholm Høje i 16 år:

– Det er sjovt at stå på en scene. Jeg kan godt lide, at få folk til at grine. Det vil jeg gerne gøre igen.

Vi passerer en af de nye bybusser, tre-ledede, med træk på to aksler. De har deres egen bane på vejen, en del af dem køres af gamle taxachauffører. Jeg kommer fra Aarhus, det kommenterer Jens:

– Vores busser kører jo stabilt – i modsætning til letbanen …

Vi snakker familie.

Hans mor og far var gift i 63 år med hinanden.

Han har to søskende som begge har familie, børn, to hver. Det er ikke noget, Jens savner.

–  Det har jeg ikke haft tid til. Jeg arbejder fem dage om ugen i cirka 10 timer. Derhjemme slapper jeg af.

Det er ikke så tit, at han går på Mallorca Bar længere. Nu er det mere Tempo Bar:

– Der kommer mest ældre.

Han kommer kun i Jomfru Ane Gade for at hente kunder:

– De unges øjne kører jo rundt i hovedet på dem. Det er umuligt at vide, hvad de har taget.

Han kan godt lide at gå i teatret, til koncert. Senest så han Rasmus Berg som sang John Mogensen sange:

– Man keder sig aldrig i Aalborg.

Anekdoter

Jens fortæller om ture, han kan få. Det kan være at køre prostituerede ud til kunder. Når kvinden stiger ind i bilen, er hun ofte klædt på efter kundens ønsker, blot med en lang frakke ud over:

– Folk har de mærkeligste lyster!

Det kan være til og fra hospitalet:

– Det, der har rørt mig mest, er dem fra hospitalet, der har skullet sige farvel.

Jens mindes en mand, der havde sagt farvel til sin bror. I løbet af samtalen gik det op for Jens, at den nyligt afdøde var en af hans gamle venner.

– En god tur: Det er. når jeg har haft en god snak med det menneske jeg har kørt.

Der sidder en overfaldsalarm i bilen, han har brugt den en enkelt gang. Hvis han trykker kommer alle kollegaer i nærheden med det samme:

– Hvis der er én der overfalder en af os, må han håbe for dem, at politiet kommer først.

Jens er to meter høj, det var en lille fyr, så han følte sig ikke truet for alvor. Og heldigvis for den lille fyr var politiet der først.

Klokken nærmer sig tolv. Så begynder der at komme ture med pensionister, der skal på indkøb, ture fra lufthavnen ind til byen. En tur tikker ind: En ældre herre der hver dag sal hentes, køres på værtshus og hjem igen efter han har drukket en øl og en snaps.

– I går sluttede jeg med en tur fra lufthavnen til Frederikshavn med to søfolk.

Hvordan har faget ændret sig i din tid?

– Der er kommet bakkamera. Det er en stor hjælp, når der skal bakkes ind de mørke steder. Man får ikke meget ros for at bakke hen over en trillebør.

Giver folk stadig drikkepenge?

– Det er gået af mode. Dem, der stadig giver drikkepenge, er på samme alder som mig selv.

Vi kører forbi den gamle cementfabrik, hvor den yderste silo er ombygget til lejligheder.

Hvad har du ellers oplevet af forandringer?

– Den største forandring, det er byen. Fra møgbeskidt industriby til beboelse over det hele.

Videre

Vi kører i en Mercedes 300 E–klasse, den har kørt 450.000 km:

– Vi kører til tingene begynder at falde af.

Efter at afgiftsregler ved videresalg blev ændret, kan det først betale sig at sælge bilen videre, når den er kørt helt ud – og så ryger den sandsynligvis til Østeuropa.

Jens er tilfreds med sin bil, den er faktisk en drøm:

– Jeg slutter af i en Mercedes 300. Da jeg begyndte for 15 år siden drømte jeg om at køre i sådan én!

Der er ikke så mange år til pensionen. Jens ved, hvad han skal til den tid:

– Jeg vil gerne tilbage til Faaborg, hvor jeg stadig har kontakt til nogle af mine gamle skolekammerater.

Hans privatbil er en rød Picanto, han vil gerne have en der er lidt større, med træk, måske en brugt Opel Mokka. For 25 år siden var han på fotosafari i Kenya. Det vil han gerne igen – hvis han kan finde de 25.000 det koster. Som ung sejlede han i en sejlklub, han vil gerne have en lille båd i Faaborg Havn. Og måske er der en amatør teaterforening i Fåborg?

Er der noget du har fortrudt?

– Jeg ville gerne have set Elton John, dengang han spillede i Aalborg i 2014. Han er et af mine store idoler, men desværre var jeg på arbejde den aften. Jeg kørte nat.

Hvad er din yndlingsplade med Elton John?

– Den som jeg fik i julegave af mine forældre i 1978, da jeg var 14 år gammel: ”A single man.”