Tilværelsen kan blive vendt op og ned på splitsekund.

Det oplevede den 63-årige lastbilchauffør Heino Tralau den 15. august sidste år. 

Han kørte gylletransport i Sønderjylland og kolliderede med et IC3-tog ved en jernbaneskæring nær Kiplev.

Eller det vil sige – det har han fået at vide. Heino kan intet huske fra tre måneder før ulykken og frem til den 22. august, hvor han vågnede op på et sygehus i Hamburg efter at have ligget en uge på hospitalet i Flensburg og svævet mellem liv og død.

Han mistede begge ben efter ulykken og fik senere at vide, at en anden person var omkommet. Undervejs er Heino blevet opereret en 14-16 gange. Han er i tvivl om antallet, da korttidshukommelsen stadig svigter.

– Jeg kan ikke engang huske mit barnebarns fødsel, og jeg glemte min søns fødselsdag. Det hele er væk, fortæller Heino Tralau.

Han har fået at vide, at ulykken skete klokken fem om morgenen, men at han først nåede sygehuset klokken otte. Indtil da lå han i gylle og mudder med åbne sår.

– Da jeg vågnede, var benene dækket til, så dem kunne jeg ikke se. De håbede at kunne redde dem, men jeg kunne godt mærke, hvad vej det gik, siger Heino. 

– Til gengæld kunne jeg så småt bruge mine arme igen, og allerede der begyndte jeg at tænke fremad.

Hvem skal nu betale?

Men der var endnu mange bump på vejen: Heino er tysk statsborger og bor i Schafflund i Tyskland, men har arbejdet i Danmark i årevis, betalt dansk skat og har dansk sundhedskort. Det skabte fra starten tvivl om, hvem, der skulle betale for behandlingen.

Det betød også, at der gik flere måneder, før det blev afgjort, hvem, der skulle betale for Heinos benproteser.

– Jeg ansøgte om proteser i oktober, lige efter at benene var blevet sat af. Men det blev afvist. Hverken Tyskland eller Danmark ville betale for det, og så begyndte slagsmålet om pengene, siger Heino.

– Jeg har jo betalt skat i Danmark gennem mange år – og ikke så lidt endda, siger Heino med et lille grin, der viser, at han stadig kan finde humøret frem.

Selve behandlingen på sygehuset kostede 1400 euro om dagen.

– Det er et dyrt hotel, og så skulle jeg endda selv smøre mine madder, tilføjer han.

Da Heino blev udskrevet fra hospitalet lige før jul, havde han endnu ikke fået tilkendt proteser og kunne derfor ikke starte genoptræningen.

I januar fik Heino Tralau anerkendt 100 % arbejdsskade-mén, og Arbejdsgivernes Erhvervssikring i Danmark besluttede endelig, at arbejdsgiverens forsikring skal betale for benproteserne.

Der er dog stadig nogle detaljer, der skal på plads, før forsikringen vil give grønt lys for, at benproteserne kan laves. Forsikringen vil gerne have en fast pris, men den er svær at forudsige. 

Der vil derfor gå flere måneder endnu, før genoptræningen med proteser går i gang. Imens sidder Heino stadig i ingenmands-land på de to benstumper, der er blevet en del af hans liv, og venter på en afklaring.

Hjælp fra kollega

Hele affæren er rigeligt til at slå de fleste af pinden, og der har da også været mørke dage for Heino Tralau, men heldigvis har han fået hjælp af sin gamle ven og chaufførkollega, Frank van de Wijgert.

Frank taler bedre dansk end Heino og har gået til hånde med meget af korrespondancen med de forskellige myndigheder.

– Jeg har selv været turen igennem, forklarer Frank van de Wijgert:

Han brækkede ryggen ved en arbejdsulykke i 2015, og den blev først afsluttet i 2020.

De to har kørt sammen ved Per Damgaard Transport i Padborg fra 2009 og nogle år frem.

– Vi har hjulpet hinanden på arbejdet og drukket en kop kaffe jævnligt. Da jeg stoppede på grund af ulykken, og Heino blev skilt, fortsatte vi med at holde kontakten, siger Frank.

Heino har også fået hjælp fra sin kæreste og hendes søn og ikke mindst fra 3F Aabenraa, hvor han er medlem.

3F oplyser, at det heller ikke i andre arbejdsskadesager er ualmindeligt, at der går lang tid, før der kommer en afklaring, men at Heinos sag er blevet kompliceret af, at to landes systemer skal tale sammen.

– Når et andet land skal betale for proteser og hjælpemidler, bliver det mere kringlet, siger arbejdsskadesagsbehandler Sasha Seyfarth fra 3F Aabenraa.

Hun har fået fuldmagt til at holde kontakten til AES og forsikringsselskabet for Heino.

– Vi har haft fokus på at få styr på fakta og på frister og deadlines og navigere i hele arbejdsskadesagen. Det er svært at gøre, når man selv er hårdt ramt efter en ulykke, siger Sasha Seyfarth

– Psykisk går det op og ned, og jeg tænker at den lange ventetid på en afklaring ikke har gjort noget godt for mig. Mentalt er jeg dog rimelig god til at holde humøret oppe trods alt. Min læge siger, jeg fortrænger nogle ting, og det er måske også rigtigt, siger Heino.

For at det ikke skal være løgn, har han også fået konstateret diabetes og hjertefejl efter ulykken. Og politiet har været på besøg med to tykke mapper om en kommende straffesag mod Heino på grund af ulykken. Teorien er, at han kørte over for rødt ved jernbaneovergangen, men som nævnt kan han intet huske.

Håbet om at kunne gå

Alligevel ser han fremad – ikke mindst til forhåbentlig at kunne gå igen. 

– Jeg kommer ikke til at løbe maraton, eller gå ind til centrum og købe ind. Men det bliver rart at kunne bevæge sig igen. Bare at gå rundt i huset og haven. Tage en kop kaffe og en tallerken uden at skulle have hjælp, siger Heino.

Og få lange bukser på igen:

– Folk kigger hele tiden, hver gang jeg er ude og handle. Det påvirker mig også psykisk, siger han.

Heino træner i øjeblikket med en fysioterapeut – også for ikke at blive for tung, nu hvor det er svært at bevæge sig. Drømmen er at kunne dyrke en hobby – måske volley eller basket i kørestol. Og selv kunne køre bil, så han ikke er afhængig af kæresten, men selv kan besøge andre.

Hjemme ved vennen Frank er der godt nok trapper, der skal forceres.

– Det skal du ikke tænke på! Vi laver en rampe, hvis det er et problem, siger Frank straks.

Men først og fremmest handler det om at få proteserne på benene, så tager vi det derfra. Livet går videre, for det skal det.

Og en gammel kollega og ven hjælper til.

3F: Brug os

Hvis du kommer ud for en arbejdsskade, så henvend dig med det samme til 3F. Sådan lyder rådet fra Sasha Seyfarth, der er arbejdsskade-sagsbehandlere i 3F Aabenraa.

– Hvis du først har fået et afslag, før du kommer til 3F, er det mere besværligt at komme i mål. Du skal også sørge for, at din arbejdsgiver får anmeldt skaden til AES med det samme, siger Sasha Seyfarth.