Flex-chauffører er utrygge efter drab
20 jul, 2025
Chauffører, der kører flextrafik, skal have bedre uddannelse i bl.a. konflikthåndtering og psykiske lidelser, lyder det fra bekymrede chauffører.

Af Ulla Abildtrup

Bekymret for de unge

Drabet har gjort stort indtryk på flextrafik-chauffører. En af dem er Karina West på 50 år, som har kørt flextrafik i et år. Hun har tidligere arbejdet som social- og sundhedshjælper og føler sig godt rustet til at møde mennesker med udfordringer.

– Min bekymring går mest på de unge. Nogle af dem kommer direkte fra skolen og har næsten ingen erfaring i at omgås forskellige mennesker og yde kundeservice, siger hun.

Karina West mener, at det er kritisabelt, at chauffører ikke lærer om psykiske lidelser på de lovpligtige kurser.

– Vi lærer lidt om diabetes, om blinde og halvsidig lammede, men intet om psykisk sygdom. Der er rigtig mange chauffører, som er mega-bange for at køre med psykisk syge. Vi kører også med børn, der er udadreagerende, så der burde være noget mere sygdomslære på kurserne, siger hun.

Selv er hun aldrig blevet truet eller overfaldet, men hun har taget sine forholdsregler.

– Jeg havde en tur, hvor jeg skulle hente en mand og køre ham til en psykiatrisk afdeling. Han kom ud til bilen i hospitalstøj, og alting gik på ham. Jeg følte, at han var ustabil og placerede ham, så jeg kunne se ham i bakspejlet. Jeg vidste jo ikke, hvad han kunne finde på. Benene kørte på ham hele tiden, han kunne overhovedet ikke sidde stille, siger hun.

Turen gik heldigvis problemfrit for Karina West.

Video eller ej

Leif Jørgensen har kørt flextrafik i over to år og kører blandt andet med borgere fra psykiatrien i Glostrup og Brøndby. 

– Jeg har tidligere arbejdet med mennesker med handicap, og det giver selvfølgelig mig noget erfaring. Men chauffører har generelt brug for flere kurser i at håndtere de forskellige borgere, vi kører med. Det kunne også være rart, hvis vi fik information om, hvilken type borger vi skal køre med. Som det er i dag, får vi alene oplyst en adresse, hvor vi skal hente borgeren, siger han.

Hans arbejdsgiver Nordian har besluttet at installere video i bilerne for at skabe tryghed efter drabet i Roskilde. Leif synes ikke, video er en dårlig ide, men mener, at kurser, der kan virke forebyggende, bør prioriteres lige så højt. Kurserne kan med fordel indeholde råd om, hvordan man møder borgere med psykisk sygdom bedst.

– Videoovervågning nytter ikke noget som helst i situationen, men er mest et værktøj, der kan bruges i en eventuel retssag, mener han.

Antallet af psykisk syge kriminelle, der ikke har fået tilstrækkelig behandling i psykiatrien, er vokset siden 2019. Det rammer chaufførerne.

Jørn Hedengran, formand for 3F’s brancheklub for landtransportarbejdere, mener, der bør installeres video i flextrafik-biler som et præventivt redskab.

– Kameraer både indvendig og udvendig har haft en præventiv effekt i taxaer. De kan selvfølgelig ikke forhindre alt, men taxachaufførerne betragter kameraerne som en beskyttelse, siger han.

Bedre uddannelse

Bruno Gisi fra 3F Københavns Chauffører & Vestegnen mener ligesom de to chauffører, at uddannelsen er for ringe. 

– Chaufførerne kører på taxa-lignende vilkår, hvor de ikke ved, hvem de får ind i bilen. De skal være bedre rustet til at håndtere borgerne og have redskaber til konflikthåndtering, mener han.

Bruno Gisi peger som Leif og Karina på, at ældre med demens og børn med eksempelvis autisme kan være udadreagerende. Han foreslår derfor, at chauffører lærer redskabet Tegn til tale, hvor man bruger bl.a. mimik og tegnsprog til at styrke kommunikationen. Desuden mener han, at demenslære og psykisk førstehjælp skal indgå i uddannelsen. 

– Man kan blive faglært turistbuschauffør og rutebuschauffør, hvorfor så ikke også indføre en uddannelse til faglært flextrafik-chauffør, spørger Bruno Gisi.

Ambulance eller flex-bil

Den faglige sekretær mener desuden, at visitatorerne skal være bedre til at vurdere, om patienten skal med en flextrafik-bil eller eventuelt en ambulance. 

– De skal ikke bare tage den billigste model, siger Bruno Gisi.

Endelig foreslår han, at der skal være to mand om ture med psykiatriske patienter, og begge skal være uddannet i deeskalering, så en eventuel konflikt ikke udvikler sig voldsomt. 

Karina West er enig i, at visitationen af passagerer skal være bedre, men ledsager-modellen tror hun ikke meget på.

– Hvis passageren vil have en kniv med, så tager han en kniv med, og i sådan en situation hjælper en ledsager ikke noget, mener hun.

Brancheorganisation bakker op om ledsager

Trine Wollenberg er vicedirektør i brancheorganisationen Dansk Person Transport, som repræsenterer bus- og taxivognmænd i Danmark, og hun er på bølgelængde med 3F i spørgsmålet om sikkerhed. 

Hun mener som Bruno Gisi, at det bør være muligt at få en ledsager med på ture. Desuden er hun enig i, at visitationen bør ses efter.

– Vi har rakt ud til trafikselskaber som Movia og spurgt til kommunerne og regionernes retningslinjer for visitation af ture med flextrafik. Hvis man er til fare for andre, er flextrafik ikke den rigtige løsning. Vores fokus er chaufførernes og eventuelle medpassagerers sikkerhed, understreger hun.

I modsætning til Bruno Gisi og de to chauffører mener hun dog, at konflikthåndtering er en del af grunduddannelsen som chauffør. 

– Hvorvidt der er behov for yderligere elementer i chaufføruddannelsen, er Dansk Person Transport ikke afklaret med, siger Trine Wollenberg.

3F tager løn- og arbejdsforholdene for flextrafik-chauffører op på to konferencer i den kommende tid, den første i juni, den anden i efteråret. Her vil det bl.a. blive drøftet, om man kan ændre på udbuddet, så flextrafik-chaufførerne fremover får oplyst, hvis det er en psykisk syg patient, chaufføren skal have med i bilen. Desuden vil spørgsmålet om en ledsageordning blive drøftet, oplyser Jørn Hedengran fra 3F’s brancheklub for landtransportarbejdere.